NYHEDSBREV
Hold dig opdateret om eksklusive tilbud, ophold og nyheder

FESTER OG EVENTS

Bryllup

Intim bryllupsfest på bedste beliggenhed

På vores smukke badehotel emmer det af sol, strand, sand og vand og ikke mindst kærlighed. Med skønne lokaler i ægte badehotelsstil, unik placering i vandkanten, udsøgte bryllupsmenuer og direkte udsigt til både Østersøen, strand og Christiansø, har Melsted Badehotel ideelle rammer til en eventyrlig og intim bryllupsfest af højeste kvalitet.

Vores kompetente køkkenteam sikrer kulinariske oplevelser, således at du og dine gæster får en madoplevelse i særklasse. Dette serveres professionelt med velvalgte vine og et smil af vores servicemindede personale.

Man kan fx blive viet i vores smukke have med udsigt til Østersøen, afholde reception med kage og kaffe på vores udsigtsterrasse kun få skridt fra vandkanten, nyde bryllupsmiddagen i vores smukke restaurant med panoramaudsigt til Østersøen og holde flerdages-arrangementer med gæsteovernatning kombineret med unikke oplevelser rundt på øen. Mulighederne er mange.

Til bryllupper eller andre større fester, hvor festen ofte varer hele natten, anbefaler vi, at man lejer hele hotellet. På denne måde forstyrres festen ikke af udefrakommende hotelgæster, og vores personale står 100% til rådighed for netop jeres ønsker og behov. Vores dejlige hotel har 20 værelser til overnattende gæster - alle med bad og toilet.

Vi hjælper med alt, så I og jeres gæster kan nyde den store dag i fulde drag.