Forår på

Melsted Badehotel

Når foråret melder sin ankomst, åbner vi igen dørene til Melsted Badehotel. Det er måske den smukkeste og mest stemningsfulde tid på Solskinsøen, hvor øen langsomt vågner, lyset vender tilbage, fuglene synger, og duften af saltvand og nyudsprungne blomsterhænger i luften.

Melsted Badehotel ligger på første række til hav, klipper og strand i gåafstand til hyggelige Gudhjem. Her kan du opleve den ægte danske badehotelstemning. Nyd havudsigt fra alle værelser, en morgendukkert fra badebroen og vores skønne morgenbuffet inden dagens oplevelser. Foråret er mere roligt, havet er blikstille og naturen inviterer vandreture i alle retninger. Tilbage igen på hotellet sørger vores erfarne kokketeam med Mathias Sejer Sørensen i spidsen for madoplevelser i særklasse.

Melsted Badehotel er kåret til “Bedste Badehotel på Sjælland og Øerne” i både 2024 og 2025. Find mere information om vores værelser og restaurant her.

Forår på Melsted Badehotel
3

Et forårsophold i særklasse

Et ikonisk badehotel

Melsted Badehotel er Bornholms første badehotel, grundlagt år 1932. Badehotellet ligger på første række til hav, klipper og strand i gåafstand til Gudhjem by. Foran badehotellet ligger Melsted Strand, en fredelig sandstrand med egen badebro, klitter, vild natur og et idyllisk åløb. Her på badehotellets egen 18.000 kvm store strandeng, blandt øens karakteristiske klipper og det hvide strandsand kan du opleve Bornholm, når det er bedst.

 

Den ægte badehoteloplevelse

På Melsted Badehotel møder klassisk badehotel idyl den nordiske minimalisme, så du hensættes til badehotellernes storhedstid i 1930’erne. Alle værelser er individuelt indrettet med fine referencer til hotellets oprindelsesperiode i form af klassiske danske design møbler, historiske tapeter, lyse farver og høje paneler.

Selv væggene emmer af historie her på Bornholms første ægte badehotel, hvor du kan du følge glade strandgæster gennem tiden i de stemningsfulde billeder på badehotellets vægge. Den afslappede hjemlige sommerhusstemning inviterer til at komme igen, og stamgæster mødes år efter år til en dukkert på den hyggelige badebro på ægte badehotelmaner inden dagens runde golf. Find mere information om værelser og værelsestyper på badehotellet her.

 

En del af øens kulturarv

Gennem generationer har Melsted Badehotel været et naturligt samlingspunkt for både lokale og besøgende, der søger ægte badehotelstemning ved havet. I dag forenes historisk charme, unik beliggenhed ved Melsted Strand, personlig værtskab og sæsonbaseret gastronomi til en helhedsoplevelse, der kendetegner et ophold på Melsted Badehotel. Læs om hotellets historie og udvikling her.

Forkælelse i vandkanten

Restaurant Melsted Badehotel er en central del af oplevelsen, når du besøger Melsted Badehotel på Bornholm. Her kombineres nærværende service, udsigt til Østersøen og et køkken med fokus på fisk, skaldyr og sæsonens bedste råvarer fra Bornholm. Under ledelse af hotel- og køkkenchef Mathias Sejer Sørensen skabes smagfulde retter med respekt for klassisk håndværk og moderne nordiske traditioner – serveret få skridt fra stranden.  Læs mere om restauratantoplevelsen her. 

Strand ved Badehotellet på Bornholm

Et moderne klassisk køkken

Gastronomien på Melsted Badehotel bygger på klassisk håndværk og sæsonens bedste råvarer fra Bornholm og resten af Europa. Til frokost serveres lette, lokale favoritter med fokus på kvalitet, friskhed og smag. Om aftenen inviterer vores vandkantsmenu på retter skabt efter dagens fangst og årstidens råvarer. Start dagen med en dukkert i havet og fortsæt til morgenbuffeten med friskbagt brød, lokale specialiteter, frugt, grønt og lune morgenretter. Om sommeren er ugens højdepunkt den populære skaldyrsaften hver onsdag.  Læs mere om køkkenet og vores menuer her.

 

Forårets aktiviteter

På Melsted Badehotel er dagene fyldt med muligheder for både ro og bevægelse. Start morgenen med yoga med havudsigt – ude under åben himmel eller inde, hvis vejret kræver det. Tag et friskt havdyp fra vores egen badebro og varm dig efterfølgende i saunaen, eller snør vandreskoene og gå langs kyststien mod Gudhjem med klipper, hav og frisk luft som følgeskab. Golfspillere finder Gudhjem Golfklub få minutter væk, og øen indbyder til smukke cykelture langs kysten eller gennem Almindingens skove. Du kan udforske områdets kunsthåndværk, museer og gallerier – og vende hjem til middag på Restaurant Melsted Badehotel med sæsonens første friske råvarer. Derudover tilbyder vi padel, SUP-boards og kajakker, så du kan opleve Bornholm både fra land og vand.

I løbet af foråret tilbyder vi golf- og gourmetophold til særpris i kombination med vores midt-uge og 4-for-3 kampagner her. Kontakt os for at høre mere.

 

Forår på Bornholm

Foråret på Bornholm er noget helt særligt, når lyset vender tilbage, og øen springer ud i lysegrønne nuancer. Fra badehotellet kan du opleve de første varme dage langs kyststierne, hvor klipper, hav og blomstrende landskaber danner rammen om lange gåture i frisk havluft. Øens kunsthåndværkere, gallerier og små gårdbutikker åbner igen efter vinteren, og cykelruterne gennem Almindingen og langs kysten er perfekte til sæsonens første udflugter. Vi hjælper gerne i receptionen med tips til udflugter, lokale smagsoplevelser og forårets begivenheder på Bornholm – spørg efter vores kunstner af huset, Marianne Rings, håndlavede kort over Melsted Badehotel og omegn, som viser alle de mange muligheder for gåture i alle retninger. Læs mere om de mange unikke oplevelser i og omkring badehotellet her.