Vin på Bornholm – 7 unikke vinsteder du skal besøge

Bornholm er meget mere end klipper og solskin – øen har de seneste år udviklet sig til en ægte gastronomisk destination med alt fra hyggelige vingårde til intime lokale vinbarer, hvor passion og håndværk går hånd i hånd.

Her guider vi dig til 7 lokale steder på Bornholm hvor vi elsker at drikke et godt glas vin.

1. Vingården Lille Gadegård

Vingården Lille Gadegård er en charmerende vingård fra 1980, hvor du kan nyde friske lokale vine i rolige smukke omgivelser. Her får du en unik mulighed for at blive vist rundt på vingården af vinbonden og smage på vinene, der er dyrket og produceret lige på Bornholm. Besøg vingården og oplev selv den fantastiske smag af Bornholms vinproduktion. Kom forbi og lad dig friste!

Adresse: Søndre Landevej 63, 3720 Aakirkeby. 

Åbningstider: Torsdag-lørdag: 11-21

2. Vinøst wine bar & restaurant 

Vinøst i Svaneke er en hyggelig og moderne vinbar med en afslappet stemning, hvor passionen for naturvin skinner igennem. Her finder du et nøje udvalgt sortiment af spændende naturvine, der passer perfekt til de få, men velsmagende retter lavet af de bedste råvarer. Vinøst inviterer ofte gæstekokke, der tilfører nye smagsoplevelser og overraskelser til menuen. Uanset om du er vinentusiast eller bare vil nyde et godt glas i gode omgivelser, er Vinøst et besøg værd. 

Adresse: Svaneke Torv 8, 3740 Svaneke 

Åbningstider: Torsdag-lørdag: 17-22 

3. Enoteka Allinge 

Selvom de specialisere sig i Italienske vine og specialiteter, så mærker du straks den lokale sjæl og kyndige passion for vin og mad hos Enoteka Allinge. Sortimentet er nøje udvalgt med både klassiske og naturprægede flasker, og personalet er altid klar med gode råd og spændende historier. Tag dig tid til at udforske de mange muligheder, og find en flaske, der forener hygge og kvalitet på bedste bornholmske vis.

Adresse: Nørregade 48, 3770 Allinge-Sandvig

Åbningstider: Torsdag: 12-15, fredag: 16-18, lørdag: 12-16 

    4. Kanten  

    Ligesom Restaurant Melsted, byder Kanten på en sjælden af havudsigt og vinoplevelser. Her kan du slå dig ned med et glas velvalgt vin, mens du lader dig betage af havets ro og øens naturlige skønhed. Atmosfæren er afslappet og varm, så du får en autentisk fornemmelse af Bornholms kystnære charme – perfekt til et lille pusterum fra hverdagen. 

    Adresse: Vestkajen 5, 3770 Allinge-Sandvig

    Åbningstider: Fredag-søndag: 13-16:30

    5. Râzapâz 

    Râzapâz i Rønne er en vinbar og spiseri, hvor du kan nyde en simpel 5-retters menu eller spændende tapas. Vinkortet rummer både traditionelle og moderne naturlige vine, og de anbefaler vin ud fra dine smagsønsker.  

    Maden spænder fra sandwich til kreative tavleretter, når du har lyst til at “smovse”. De har en væg fyldt med vin, og alt kan også købes to-go til halv pris. Râzapâz er stedet, hvor vin og mad mødes i en afslappet og personlig atmosfære.

    Adresse: Store Torvegade 29, 3700 Rønne

    Åbningstider: Mandag-lørdag: 11:30-15, 17:30-23

        6. Provianten 

        Provianten i Gudhjem byder på ægte bornholmsk charme og sjæl, med liv på havnen, fiskerbåde, færger og en blanding af turister, lokale og musikere. Her kan du slappe af i den hyggelige bar eller nyde et glas vin på havnen med lidt mad til. 

        På Provianten kan du finde ro i den hyggelige bar, tænde et stearinlys og nyde et glas vin med lidt mad til, mens bølgerne skvulper i baggrunden Provianten er også en vinhandel, hvor du kan købe alle deres vine med dig hjem til købmandspriser. 

        Adresse: Ejnar Mikkelsensvej 28, 3760 Gudhjem 

        Åbningstider: Mandag: 17:30-22, Torsdag: 17:30-20, Fredag-lørdag: 17:30-00, Søndag: 15:30-22 

          Melsted Badehotel vinder titlen som Bedste Badehotel på Sjælland & Øerne 2024

          7. Den flaskehalsen peger på

          Ønsker du at nyde din vin på hotelværelset eller et andet sted, hvor du virkelig kan forkæle dig selv? Så er Den Flaskehalsen Peger På det helt rette sted! 

          Som din lokale vinbutik på Bornholm tilbyder de et nøje udvalgt sortiment af natur-, biodynamiske og økologiske vine, både fra lokale og internationale producenter. Her går de op i, at du får vine, der ikke bare er gode at åbne, men som også efterlader et varigt indtryk. Tag et smut forbi Kom forbi og lad dem hjælpe dig med at finde din næste flaske favoritvin.  

          AdresseØlenevej 11, 3751 Østermarie 

          Åbningstider: Alle dage: 10-20

            Melsted Badehotel vinder titlen som Bedste Badehotel på Sjælland & Øerne 2024