På vores smukke badehotel omgivet af strand, hav, klipper og vild natur emmer det af idyl, romantik og kærlighed. Med skønne lokaler i ægte badehotelsstil, unik placering i vandkanten, udsøgte bryllupsmenuer og direkte udsigt til både Østersøen, Melsted Strand og Christiansø, har Melsted Badehotel ideelle rammer til et eventyrligt og intimt bryllup på Bornholm.

INTIM BRYLLUPSFEST PÅ BEDSTE BELIGGENHED

På Melsted Badehotel er scenen sat til en kærligshedsfejring udover det sædvanlige. Vores 18.000 kvm store private strandeng, omgivet af strand, hav og øens særegne klipper, er den smukkeste kulisse for en intim bryllupsceremoni. Inviter familie og venner til en romantisk weekend på Bornholm, hvor I har god tid til at hygge jer og nyde omgivelserne.

I kan blive viet eller velsignet her på strandengen med fortryllende udsigt til Østersøen og Christiansø i horisonten. Reception med bryllupskage og champagne og/eller kaffe kan afholdes på vores udsigtsterrasse kun få skridt fra vandkanten. Bryllupsmiddagen kan nydes i vores smukke restaurant med panoramaudsigt til Østersøen. Vores kompetente køkkenteam, med Troels Madsen og Daniel Kruse i spidsen, sikrer kulinariske oplevelser i særklasse, serveret professionelt med velvalgte vine og et smil af vores servicemindede personale.

Vores professionelle blomsterdekoratører fra Heaven kan sætte scenen med de smukkeste blomsterdekorationer nøjagtigt efter jeres ønsker med bryllupsbue eller blomsterpavillion afstemt efter farver, tema eller årstid. Vi kan tilbyde flerdages-arrangementer med gæsteovernatning kombineret med unikke oplevelser rundt på øen. Mulighederne er mange.

Forudsætningen for at holde bryllup er at leje hele hotellet fredag til søndag. På denne måde forstyrres festen ikke af udefrakommende hotelgæster, og vores personale står 100% til rådighed for netop jeres ønsker og behov. Vores dejlige hotel har 21 værelser til overnattende gæster – alle med bad og toilet.

Vi hjælper med alt, så I og jeres gæster kan nyde den store dag med et bryllup på Bornholm. Tøv ikke med at kontakte os for at høre nærmere om, hvordan en pakke kan skrues sammen med måltider, aktiviteter og reception.