Melsted Badehotel tilbyder med sin intime og afslappede atmosfære ideelle rammer til fordybelse. Med øens bedste beliggenhed i vandkanten og udsigt til hav og strand, er scenen sat til at kunne skabe fælles oplevelser du og dine kolleger aldrig vil glemme. Vores idylliske mødehus ligger uforstyrret midt på vores 18.000 kvm store strandeng med panoramaudsigt til Østersøen og Christiansø. Vores restaurant ligger et par skridt fra vandkanten i gåafstand til Gudhjem.
Mødepakker
Melsted Badehotels mødehus ligger uforstyrret midt på vores store 18.000 kvm strandeng med en ugeneret udsigt til hav og naturskønne omgivelser. Muligvis et af landets smukkeste mødelokaler med optimale rammer til fordybelse. Mødelokalet har AV-udstyr, TV & trådløst Internet. Det har sin egen terrasse, som når vejret tillader, er et oplagt frirum til en velfortjent pause, eller til hvis I gerne vil bryde ud i mindre grupper. Vores receptionist står klar til at hjælpe jer godt i gang og er behjælpelig under hele opholdet.
Heldagsmødepakke:
595 kr. /pers.
- Eget lokale inkl. teknisk udstyr
- Morgenbrød fx croissanter eller wienerbrød
- Vand, snacks og frugt
- Kaffe & te
- Frokost inkl. en vand/most
- Eftermiddagskage
Halvdagsmødepakke.
495 kr. /pers.
- Eget lokale inkl. teknisk udstyr
- Kaffe & te
- Vand, snacks og frugt
- Frokost inkl. en vand/most
Forplejning
I kan vælge at nyde frokosten i vores skønne restaurant eller i mødelokalet, og når det er fyraften er der forskellige middagsmuligheder. Det oplagte valg er naturligvis at runde dagen af her på badehotellet med vores lækre 5-retters vandkantsmenu i restauranten. Det er dog også muligt at afveksle mødedagen med et kulinarisk indslag i form af fx en madlavningsworkshop hos vores nabo Madkulturhuset Gaarden, som vi samarbejder med. Her kan I lave middagsoplevelsen til en teambuilding aften, hvor I selv er med til at lave jeres mad på ægte tv-køkken maner med kyndig vejledning fra Gaardens madeksperter. Til slut spiser I resultatet sammen over en hyggelig langbordsmiddag.
Overnatning
Gå ikke glip af muligheden for at overnatte her i vandkanten i et vores smukke individuelt indrettede værelser, alle med havudsigt. Start dagen med en morgenbadetur. Tag badekåben på og træd direkte ud på den hyggelige sandstrand med badebro, som ligger for foden af badehotellet. Nyd den lækre morgenmad i restauranten med panoramaudsigt til øens særegne klipper og Østersøen. Så er I klar til at starte dagens møder. Når I trænger til en pause, kan I fx gå en tur på hotellets store strandeng eller følge stierne langs kysten. Gudhjem ligger fx blot et kvarters gåtur fra badehotellet langs den maleriske gamle redningssti, som går gennem klipper, overdrev og det charmerende fiskerleje Melsted.